Bonusmorgruppe
Pay it forward ...

Efter en del henvendelser fra folk der savnede en gruppe på Fyn, tog jeg initiativ til at starte en gruppe i Odense. Jeg ved hvor meget bonusmorgruppen har hjulpet vores familie og mange andre kvinder i sammenbragte familier - hvis jeg kan være med til at hjælpe andre familier som vi er blevet hjulpet, vil det være mig en glæde!

Det hele startede

tilbage i 2000, hvor psykolog Sia Holm startede en lille gruppe af bonusmødre, der havde været i parterapi ved hende. I starten fandt møderne sted på cafeer rundt omkring i København. I takt med at der kom flere og flere bonusmødre til, blev det sværere at koordinere. Man blev derfor enige om at finde et lokale, hvor man kunne mødes fast hver måned og hvor det var trygt at fortælle om de inderste tanker og følelser.

Derfor startede jeg en bonusmorgruppe i Odense ...

Jeg startede selv i Ea Lindh Fehmerlings bonusmorgruppe på Frederiksberg i 2013. Efter to år voksede gruppen så meget, at de havde brug for en ekstra gruppeleder og jeg tilbød med det samme min hjælp. Jeg har nydt at kunne bidrage og se at mit indsats gør en forskel!